Ella

Om at deltage, 2024
Text & photo series

Published:Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 7 – Byggestop / Edit:Morten Birk Jørgensen+Nicholas Thomas Lee / Collaboration:Hampus Berndtson / Photos:Hampus Berndtson / Photos from:Norrecco, Prøvestenen, København (DK)

Antropologen Anna Tsing har længe opfordret os alle til at søge efter håb i kapitalismens ruiner.(1) Det er et råd, der er opstået af en nødvendighed. Det er et råd, jeg har taget til mig i forsøget på at retfærdiggøre den arkitektoniske praksis’ berettigelse. Der findes ingen praksis lige så ødelæggende og problematisk som arkitekturen. Samtidig kan arkitektur anses som en yderst vigtig kunstform klima- og biodiversitetskrisen taget i betragtning. Det kræver dog, at vi redefinerer arkitekturen ud fra en ideologi om arkitekturen som et aktivt verbum frem for et statisk objekt. Arkitektur kan være en proces, en kollektiv bevægelse.

Vi befinder os i et paradigmeskifte, hvor praktiserende arkitekter såvel som myndigheder i stadig højere grad har fokus på transformation som alternativ til nybyggeri – forslaget om et reelt byggestop melder sig i forskellige lag af vores globale samfund som et modsvar til modernitetens vækstorienterede praksis. Med byggestop følger dog en række problematikker, som risikerer at fastlåse os i netop den kultur, der bærer en stor del af ansvaret for samtidens udfordringer. Frem for at stoppe op og balsamere en bygningskultur, som baserer sig på forældede samfundsstrukturelle principper, er det nødvendigt at byde nye inklusive og omsorgsfulde praksisser velkommen. Der mangler flere nye jordnære perspektiver, som er funderet i reel følelsesmæssig involvering frem for moralske forpligtelser.

OM RELATIONER

Måden vi omgås hinanden er tynget af individualismen. Det gælder både relationen til egne artsfæller og til de bygninger, produkter og materialer, vi omgås med. På baggrund af en række BBR-data er der foretaget en analyse af omfanget af bygninger, der rives ned med det eneste formål at skulle erstattes af nye – og ofte større – huse.(2) Boliger i hovedstadsområdet udgør den største kategori, og nedrivningerne sker i de fleste tilfælde i forbindelse med et ejerskifte, fordi husets beliggenhed er afgørende for valget af bolig, mens huset i sig selv prioriteres lavere. Meget få nedrivninger udføres imidlertid af ejere, som har boet samme sted i over ti år. Det indikerer en individualiseret boligkultur, hvor ejere ønsker at tilpasse boligens størrelse og organisering efter egne behov, men det vidner måske samtidig om en tendens til, at tid er med til at udvikle en større omsorg for det byggede – og, dermed, at det modsatte ligeledes er gældende, som James Merrill på poetisk vis fremstiller det: “Everything is torn down/Before one has had time to care for it”.(3) Omsorg er relationel.

Ifølge forfatter Mikkel Krause Frantzen viser vores samfunds rigdom sig paradoksalt nok som en akkumulation af affald.(4) Og i vores branche er det selvsagt ingen undtagelse. Hastigheden, hvormed det byggede omorganiseres, kan måles i antallet af lastbiler, der på daglig basis lader jord fra nye anlægsprojekter og byggematerialer fra gamle ophobe i foranderlige bjerglandskaber på genbrugsstationerne, hvor det dissekeres og sorteres med henblik på genanvendelse, energiudnyttelse eller deponi.

I det henseende er et opråb om byggestop ikke uforståelig, men konsekvenserne af de menneskelige adfærdsmønstre er så komplekse, at det ikke nytter at reagere på én problematik uden at se det i en større sammenhæng. Byggestop er et udtryk for endnu en plan, endnu et forsøg på at genvinde kontrollen over en ukontrollerbar situation. Det er tid til at slippe kontrollen.

OM BETYDNINGEN AF FORTÆLLINGER

“It matters what matters we use to think other matters with; it matters what stories we tell other stories with; it matters what knots knot knots, what thoughts think thoughts, what descriptions describe descriptions, what ties ties ties. It matters what stories make worlds, what worlds make stories.”(5)
– Donna Haraway, Staying with the trouble

Den moderne utopi har hidtil været afhængig af produktionens omdannelse af jorden – materie er blevet industrialiseret materiale. I 2021 fremsatte Miljøministeriet en alternativ plan for forebyggelse og håndtering af byggeaffald, der indebærer en række krav til selektiv nedrivning, som stadig er gældende. Selektiv nedrivning er defineret som: “(...) nedrivning, hvor materialer fra bygningen adskilles og sorteres med henblik på at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af materialerne.”(6)

Med de nye retningslinjer fremsættes en alternativ strategi, som ud fra et miljømæssigt perspektiv synes positiv i forhold til alternativet. Men planen indikerer samtidig en tilgang til nedrivningstruede bygninger som affald og til recirkulerede materialer som målbare, materielle ressourcer, der på ny kan indgå i produktionssamfundet – i stedet for at behandle dem med omsorg og anerkende dem som en blanding af tider, hvor både deres ophav, deres nuværende materielle værdi og deres poetiske fortællinger om verden anskues ligeværdigt.

Fortællingen om fremtiden har været fortællingen om frigørelse via kontrol. En ny fortælling forudsætter et opgør med produktionssystemet og til det at producere som akten at samle og kombinere ressourcer for at fremme vækst. Måske er det allerede for sent, men vi er nødt til at gøre os umage og, på Tsings opfordring, blive ved med at lede efter alternative fortællinger ved at se os omkring frem for kun at se fremad. It matters.

OM DE NYE FORTÆLLINGER OM GENSIDIG AFHÆNGIGHED

Alle materialer opstår som et resultat af gensidige påvirkninger mellem menneskelige handlinger og ikke-menneskelige begivenheder. Naturlige forekomster kombineres og sammensættes ud fra den viden og bevidsthed, som mennesket har tilegnet sig og hidtil anvendt til at kontrollere sit habitat. Men udviklingen af materialer sker i partnerskabet mellem menneske og klode. Vi afhænger af hinanden. Det er det partnerskab, vi skal drage omsorg for og den fortælling, vi skal videreformidle.

Omsorg er et ambivalent og mangefacetteret begreb. Feministisk omsorgsetik hævder, at det handler om at anerkende den gensidige afhængighed som et eksistensgrundlag. Filosoffen Maria Puig de la Bellacasa beskriver omsorg, som en kamp.(7) Én man skal deltage i frem for at indtage en uskyldig, passiv rolle som observatør. Der er behov for indgreb, som vi (arkitekter) ikke skal, bør eller kan være alene om at udtænke eller udføre, men som vi må deltage i ved vedholdende at insistere på en eksperimenterende arkitektonisk praksis og forsøge at imødekomme kompleksiteten i uplanlagte møder – og lære af dem. Men frem for alt handler det om at aflære sig de strukturer, som ønsket om frihed og individualisme har skabt. Vi skal ikke stoppe med at bygge, men vi skal stoppe med at bygge, som vi har gjort hidtil. Opråbet er forståeligt, men hvad er det for en kultur, vi vil bevare? Vi er sammen om at ændre fortællingen.

Sideløbende dannes verdener igen og igen, når edderkoppespind væves i krogene.

NOTER

Anna Lowenhaupt Tsing, The Mushroom at the End of the World: On the Possibility of Life in Capitalist Ruins (Princeton University Press, 2015), 13-25
Anna Lowenhaupt Tsing, The Mushroom at the End of the World: On the Possibility of Life in Capitalist Ruins (Princeton University Press, 2015), 13-25
Jesper Ole Jensen, Mette Mechlenborg, Jesper Kragh og Aske Egsgaard-Pedersen, Nedrivning af enfamiliehuse: Omfang og årsager (Department of the Built Environment, Aalborg University, 2022)
James Merrill, An Urban Convalescence, WUSTL Digital Gateway Image Collections & Exhibitions, Tilgået 2. februar 2024, http://omeka.wustl.edu/omeka/items/show/12654
Mikkel Krause Frantzen, At bo med jord (Foredrag, Arkitektforeningen, Åbenrå 34, 1124 København, 5. februar 2024)
Donna J. Haraway, Staying with the Trouble: Making Kin in the Chthulucene (Duke University Press, 2016), 12
Miljøstyrelsen, Selektiv nedrivning i byggebranchen: Samlet rapport om nedrivningsplan, livscyklus- vurdering (LCA), samfundsøkonomisk konsekvensanalyse, uddannelse og ordninger for selektiv nedrivning, Tilgået 29. januar 2024, https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2022/02/978-87-7038-359-2.pdf
Maria Puig de la Bellacasa, Matters of Care: Speculative Ethics in More Than Human Worlds (University of Minnesota Press, 2017), 29

Om at deltage, 2024Text & photo series Published:Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 7 – Byggestop / Edit:Morten Birk Jørgensen+Nicholas Thomas Lee / Collaboration:Hampus Berndtson / Photos:Hampus Berndtson / Photos from:Norrecco, Prøvestenen, København (DK)

Om at deltage, 2024
Text & photo series

Published:Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 7 – Byggestop / Edit:Morten Birk Jørgensen+Nicholas Thomas Lee / Collaboration:Hampus Berndtson / Photos:Hampus Berndtson / Photos from:Norrecco, Prøvestenen, København (DK)